onsdag den 30. november 2011

Om dengang man ville høre nogle sange fra Patrick Wolfs album "The Bachelor" på Youtube, og man endte på viunge.dk.

Er du også ung? Har du også brug for råd omkring:

1) Hvordan du tager skridtet fra kedelig, grå 14-årig til brandsexet 15-årig?
2) Hvordan du scorer Jutin Bieber?
3) Hvordan det egentlig kan være, at dine hormoner basker sådan rundt i kroppen, så du nu har udviklet dig til et bumset monster, som dine forældre hader?
4) Hvordan du nogensinde skal håndtere hele din livssituation, når den sidste Twilight-film ruller over skærmen?
5) Hvordan du bedst muligt "bliver wannabe reality-tv-star, fordi det er simpelthen så smart og uha så fedt det hele?" (Nårh nej, det er en helt anden snak, nevermind!)

..-så skal du klart besøge Vi Unges hjemmeside. Da jeg slås med samtlige af disse problemstillinger (...), var det derinde, jeg havnede, og da disse vise brugerkommentarer dukkede op på min skærm, var det en umulighed ikke at dele dem:

"Jeg har været sammen med min kæreste i 5 år.. Jeg var 10 og han var 9 da det Helle startede og vi er stadige nye forelskede. <3 elsker ham virkelig.."  (- ..Vent... Hvem er Helle?) 

"Dig under mig... Du skal bare lukke røven eller jeg kommer og voldboller dig ihjel!!-.-" (......-Silence...)

"Hele til værelse's væge er kun Twilight, og drømmer alt om twilight og AT JEG ER bella og jeg har fåer kæresten til at tage glimmer på!! :D og min kat hedder Edward og min hund hedder jacob, og jeg var uden for butikken lige da de åbnede og det var den dag de solgte twilight filmene først!!" (-... Yeah.. About that..)

"Ej OKAI! Her den anden daag kom jeg til at skrive noget sødt på en anden drengs væg på FB. troede han var min kæreste men det var han ikke. Er det kun mig der har prøvet det?????" (.....Ja.....) 

"jajajajajajaja jeg mistede min mødom i en brandert!" (Fan-fucking-tastic!)

"JUSTIN BIEBER ER DET PERFEKT BRÆNDE TIL MIT BÅL" (Jeg gætter på, det er sådan noget ungdomssprog. På godt gammelt dansk tror jeg bare, det betyder, hun er sprit hamrende kåd)

"JA! Justin bieber! TOTAL misundelig på hans kæreste! Gid det var mig! Men, never say never ;)" (Hate to break it to you, men lige præcis i denne her sammenhæng bliver det nok et stort, fedt, rungende NEVER.)




Okay, you get the point - Vi Unge er brugbar underholdning - fem stjerner herfra til søde tweens og sprøde teens.

tirsdag den 29. november 2011

Kunsten at være alene

Jeg har haft en hel lejlighed for mig selv siden søndag morgen. Ud over at have ageret uhyre intellektuel på uni og have tigget, bedt og grædt mig til billetter til The Antlers-koncert i debatforummet på Soundvenue, har jeg ikke været deltagende i nogen form for social sammenhæng. Det er gået op for mig, at selvom jeg selvfølgelig tit og ofte har været overladt til mig selv, så har jeg aldrig boet helt alene. Ergo er resultatet således: Jeg er møghamrende elendig til at være alene. Jeg er bange for spøgelser, når lyset er slukket, jeg griner højlydt af de jokes, jeg fortæller mig selv inde i hovedet og jeg er endda gået så langt som at sidde på gulvet sammen med mine seks chiliplanter/børn, styge deres spæde, grønne blade, og sagte hviske til dem, at "det hele nok skal gå alt sammen."  Jeg kunne her komme med et statement om statmentet "Kloge børn keder sig aldrig," - sådan noget i stil med: "Ehh.. jo, det gør de.. altså.. faktisk..?!" men det bliver lidt for søgt (og faktisk virkelig et pivringe statement - hvis man overhovedet kan kalde det det. I TAKE IT BACK!) .....-Wowiwow, det er heldigt, min kæreste kommer hjem i morgen.

    Børnene - fra venstre mod højre: Fritz, Morud, Flemming, Hjørdis, Henning og Ræven. Henning 
    og Hjørdis har endnu ikke været synderligt produktive, når det kommer til chilifrugter. 
    Jeg er træt af, de er så slemme.

Anyways -dagens tip er at finde popcornene frem og gå ind på Özlem Cekics Facebookprofil. Enjoy!

torsdag den 14. april 2011

Torsdag

Jeg kan godt se, at jeg umiddelbart virker sur. Egentlig har jeg ikke helt luret mine egne intentioner med at have oprettet denne her blog. Måske er det bare for at være sur. Jeg er jo sød og rar hele dagen, fordi det skal man trods alt, hvis man er godt opdraget og har lært at være empatisk og alt det der, så ja - måske er det bare her, jeg skal være møghamrende sur. En bitter, gammel dame.

(I skrivende stund har jeg netop erindret, jeg tidligere på dagen har investeret i en pakke chokoladekiks i Netto. Dem til 8.95 og uden tvivl de bedste. Min kæreste er ude og interviewe Ronald, så jeg har pakken for mig selv, hvilket også betyder, pakken holder lidt længere end 10 minutter. Kæmpe succes!  Lige nu er jeg rent faktisk så glad, at jeg godt kan overskue universitet i morgen. Måske bliver det ikke en blog gennemsyret af sure miner når alt kommer til alt.)

Torsdags soundtrack:

mandag den 11. april 2011

Billeder #1







Mandag

Hjemvendte fra New York City for fem dage siden - jetlag er overkommet og er igen ramt af triviel hverdag. Droppede universitet i dag og havnede på Dyrehaven på Vesterbro, hvor jeg indtog to dårlige, halvlunkne kopper kaffe med to fra mit studium. Jeg kender ikke de to fra mit studium særlig godt, og jeg drikker normalt aldrig kaffe. At min krop nu har det helt elendigt bekræfter mig bare i, at kaffe er en drik fra helvede som kun kan indtages af folk med rådne smagsløg. Min elendige kropstilstand kan selvfølgelig også bare være en straf. Altså for at have pjækket fra universitetet.